JAN FENNELL
 

Jan Fennell har gennem års studier af ulve og egne hunde udviklet metoden Amichien Bonding®.
 
Jan Fennell fik inspirationen til at udvikle metoden efter hun havde set Monty Roberts arbejde med heste, og hun tænkte at det måtte være muligt at udvikle en lignende måde til at kommunikere med hunde på.

Metoden, som Jan Fennell har udviklet kaldes Amichien Bonding
®, og den bygger på hundens naturlige måde at kommunikere indbyrdes på, og metoden er hun kommet frem til dels ved at studere sin egen hundeflok og dels ved at studere ulve, som lever frit.

Man ved at hunden stammer fra ulven og derfor forstår hunde samme ”sprog”.

Det afgørende for at en hund har et godt ”hundeliv” og for at den kan tilpasse sig vores liv, er, at der er en leder. Det er her, vi som hundeejere skal ind og bevise vore evner, som den der forsørger og beskytter ”flokken”. Hunden ser nemlig helt naturligt familien som sin ”flok”, og instinktivt ved hunden at der skal være en leder af ”flokken”, for at den kan overleve. Formår vi ikke at vise hunden, på en måde som den forstår, at det er os som er leder, ja så påtager hunden lederrollen i stedet. Og det er her at problemerne opstår, fordi hunden hverken kan eller skal udføre denne rolle.

Og da Amichien Bonding
® metoden forstås instinktivt af hunden, får du en hund som helt naturlig arbejder for dig, uden brug af tvang, og samtidig får du også en glad, harmonisk og stressfri hund. En hund som finder sin plads i flokken og som affinder sig med denne plads.

En videnskabelig rapport har afdækket at 7.500 hunde aflives hvert år i Danmark på grund af aggressiv adfærd, jfr. Dyrenes Beskyttelse. Jeg mener at mange af disse aflivninger kunne være undgået, hvis man havde brugt Jan Fennells måde at kommunikere med hunden på.

For yderligere information om Jan Fennell, se venligst Jan Fennells  hjemmeside www.janfennellthedoglistener.com